Om CO₂

Kuldioxid eller CO₂ er et molekyle, der består af et kulatom (kemisk betegnelse C) og to iltatomer (kemisk betegnelse O). Kuldioxid (tidligere også kaldt for kultveilte) dannes ved forbrænding (oxidation) af organisk materiale, f.eks. fossile brændstoffer som olie, når der er tilstrækkelig ilt. Er der underskud af ilt, kan der i stedet dannes kulmonooxid (CO).

Se CO₂-målere

CO₂ er en vigtig komponent i Jordens kredsløb

Under optagelse af ilt ved respiration, der foregår hos alle levende organismer, omdannes kulhydrater til kuldioxid og vand. Mennesker og hvirveldyr udånder kuldioxiden via lungerne. Et menneske udånder i gennemsnit omkring 900 gram CO₂ (svarer til 450 liter) hver dag.

Denne CO₂ bliver optaget af planter i en proces, der kaldes for fotosyntese, hvor kuldioxid og vand omdannes således til kulhydrater og ilt – som levende organismer igen kan indånde og optage, så cyklussen kan fortsætte.

Ubehagelige bivirkninger

Kuldioxid findes i Jordens atmosfære med en koncentration på ca. 0,04% (400 ppm) udendørs. Koncentrationen, der kan variere lidt med årstiden, er dog stigende. Faktisk er den tiltaget med 40% i løbet af de seneste knap 300 år.

Indendørs er koncentrationerne af CO₂ normalt højere. De bør dog ifølge Arbejdstilsynet aldrig overstige 0,1% (1.000 ppm). Det er vel at mærke ikke et krav, men en anbefaling, da forhøjede CO₂-koncentrationer over længere tid kan have flere uheldige bivirkninger, bl.a.:

  • Generel døsighed og træthed
  • Større risiko for sygdomssmitte

En af hovedårsagerne til forhøjede koncentrationer af CO₂ i lukkede rum er manglende eller utilstrækkelig ventilation. Og da forhøjede koncentrationer kan fortrænge ilten, er det altså vigtigt at sørge for udskiftning af indeluften med frisk luft udefra.

Mange anvendelser

CO₂ anvendes til mange forskellige ting i vores dagligdag. Kuldioxid anvendes således i mange brandslukkere og i forbindelse med dekaffinering af kaffe. Det bliver desuden tilsat til drikkevand og kulsyreholdige drikke som sodavand, øl og mousserende vin. I sin faste udgave, normalt kaldet tøris, benyttes kuldioxid som kølemiddel.

Kuldioxid opstår i øvrigt naturligt under gæringsprocesserne ved fremstilling af f.eks. brød, øl og vin. Det er desuden et uønsket biprodukt i forbindelse med mange industrielle processer. F.eks. fremstilling af ammoniak.

En del af denne uønskede CO₂ finder dog alligevel anvendelse. Det er nemlig langt mere mere effektivt at anvende dette CO₂ end at fremstille det (f.eks. ved at destillere luft). Meget af det kuldioxid, der anvendes i drikkevarer, er således spildprodukter – typisk fra fremstilling af ammoniak.

CO₂ kan fortrænge ilten i luften

Kuldioxid er tungere end luft. Det betyder, at CO₂ ved høje koncentrationer kan fortrænge ilten i luften. Samtidig er kuldioxid uden lugt, bortset fra ved meget høje koncentrationer, hvor der kan opstå en skarp, syrlig lugt, men så er skaden måske allerede sket.

Når ilten i luften bliver reduceret, kan man opleve at føle sig forpustet eller blive stakåndet. Man desuden opleve en form for narkotisk påvirkning (man bliver så at sige “høj” af iltmanglen).

I værste fald, hvis tilstrækkeligt af luftens ilt bliver fortrængt, kan det føre til dødsfald grundet iltmangel (kvælning). Derfor skal man da også passe på med ikke at anvende f.eks. forbrændingsmotorer i lukkede rum, da udstødningsgassen, udover en række giftige gasser, primært besår af kuldioxid.

Skriv til os

Ring til os