Bygningers indeklima har betydning for vores helbred og velvære
I gennemsnit opholder vi danskere os 80-90% af tiden indendørs. Omkring to tredjedele af døgnets timer tilbringes typisk i egen bolig, mens omkring en fjerdedel af vores tid tilbringes indendørs på arbejdspladsen. Da indeklimaet kan påvirke såvel vores sundhed som livskvalitet, er det med andre ord vigtigt at sørge for et godt indeklima.
Et dårligt indeklima kan nemlig påvirke vores helbred negativt. Det kan være lige fra ubehag og mindre gener til alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og kræft, især i luftvejene. Desuden menes indeklimaet at spille en rolle i forhold til allergier og astma, som hver femte dansker døjer med, ligesom KOL kan forværres af et for dårligt indeklima.
Tegn på dårligt indeklima kan bl.a. være symptomer som:
- Irritationer i hals, næse og øjne
- Hovedpine
- Kvalme
- Rødme og kløe i huden
- Svimmelhed
- Træthed
- Udslæt
Man skal dog være opmærksom på, at alle disse symptomer kan skyldes andre ting end indeklimaet. Derfor kan det være vanskeligt med sikkerhed at fastslå, om det er indeklimaet som er synderen.
Indeklima påvirker os forskelligt
Ikke alle reagerer lige meget over for forskellige påvirkninger i indeklimaet. Nogle oplever således store gener for høj/lav temperatur, støj, træk eller ubehagelige lugte, mens andre måske slet ikke påvirkes. Typisk er børn og ældre dog de mest følsomme.
Hvis man føler sig generet af indeklimaet, bør der gøres noget ved det. Også selv om det måske blot virker som mindre gener. For i værste fald kan det med tiden give mere alvorlige og varige problemer.
Allergi kan f.eks. udvikle sig til astma, hoste kan udvikle sig til kronisk bronkitis, mens stress grundet støj i værste fald kan udvikle sig til hjerte-kar-sygdomme. Derfor bør problemer med indeklimaet altid tages alvorligt.
Mange faktorer
Der er mange faktorer, der spiller ind, når det skal vurderes om indeklimaet er godt eller dårligt. De mest almindelige er:
- Allergener fra husdyr, husstøvmider og pollen: Der er store mængder allergifremkaldende stoffer, allergikere kan reagere på. Bl.a. husstøvmider, skimmelsvampsporer og hår fra husdyr samt pollen fra udeluften.
- Fugt: Husstøvmider, skimmelsvampe og andre mikroorganismer trives i fugtige omgivelser. Derfor kan fugtskader (f.eks. grundet fugt i kældervæg ge) i en bygning medføre symptomer som astma, hoste og problemer med vejrtrækningen.
- Kemikalier: Der kan være mange hundreder af kemiske stoffer fra alle mulige kilder (f.eks. byggematerialer, møbler, tæpper, rengøringsmidler og tobaksrygning) i indeklimaet. En del af disse stoffer kan være sundhedsskadelige. F.eks. kan ftalater, der anvendes som blødgører i plast, være allergifremkaldende, mens formaldehyd og andre VOC’er kan være kræftfremkaldende.
- Partikler: Menes at kunne medføre luftvejs-relaterede sygdomme, hjerte-kar-sygdomme og kræft. Partikler i indeklimaet kan både komme udefra (især fra trafik og afbrænding af fossile brændstoffer) og fra kilder i bygningen (f.eks. brændeovne, madlavning, stearinlys og tobaksrøg).
- Radon: Skønnes at være skyld i omkring 300 årlige dødsfald, hvoraf flertallet samtidig har været rygere. Risikoen fra radon, der kan føre til kræft og som kan trænge op i bygninger fra undergrunden, er nemlig langt større, hvis man samtidig er ryger.
- Skimmelsvamp: Kan medføre symptomer som hovedpine, irriterede øjne og luftveje, svimmelhed og træthed, mens nogle få procent af befolkningen er allergiske overfor skimmelsvamp. Skimmelsvamp kan vokse fugtige steder i en bygning.
- Støj: Kan muligvis medføre stress og være medvirkende årsag til hjerte-kar-sygdomme. Støj kommer typisk fra naboer, trafik og lignende.
- Tobaksrøg: 3.000 rygere og 100-450 passive rygere dør hvert år på grund af tobaksrøg: Desuden skønnes det, at langt de fleste indlæggelser af børn med luftvejslidelser skyldes rygning i hjemmet.