For selv om de radioaktive isotoper i radon er så svage, at de kan blokeres med et almindeligt stykke papir, har det indvendige af dine lunger og dine organer ikke et beskyttende lag, der kan blokere mod påvirkninger, der altså kan være meget alvorlige over tid.

Radon henfalder desuden ganske hurtigt til en række andre, radioaktive isotoper, bl.a. polonium. Disse isotoper knytter sig oftest til andre småpartikler i indeluften, f.eks. støvkorn og røgpartikler, som du ligeledes kan indånde.

Det radon, der trænger ind i din bolig, har med andre ord mange veje til at ende som radioaktive partikler i dine lunger. Og her kan de gøre rigtig stor skade, da dine lunger, som allerede nævnt, ikke kan beskytte sig mod den radioaktive stråling.

Med tiden ophober den radioaktive stråling sig i dit lungevæv, hvilket kan føre til lungekræft. Hvor lang tid der går, og hvor disponeret du er for at få lungekræft, afhænger af flere faktorer. Ikke mindst hvor højt radon-niveauet i din bolig er og om du er ryger eller ej.

Det betyder, at der kan gå fra 10 og op til 40 år, inden du begynder at blive påvirket af radon og at det udvikler sig til lungekræft. Desuden viser erfaringer viser, at du som ryger har langt større risiko for at udvikle lungekræft grundet radon.

Det anslås, at omkring 9% af alle dødsfald, der kan henføres til lungekræft, skyldes indånding af radon. Det svarer til omkring tilfælde årligt.

Det er et forholdsvis højt tal sammenlignet med f.eks. Sverige. Særligt da Sverige har en geologi, der giver dobbelt så høje radonkoncentrationer som i Danmark. Trods det, er andelen af lungekræft-dødsfald i Sverige blot 40% højere end i Danmark.

Der er dog en meget sandsynlig forklaring på misforholdet. I Sverige gøres der således langt mere for at radon-sikre, set i forhold til i Danmark.

Lungekræft er dog ikke den eneste kræftform, radon mistænkes for at kunne forårsage. En dansk undersøgelse viser således en forøget risiko for akut lymfatisk leukæmi hos børn, der bor i boliger med meget høje radon-niveauer.

Undersøgelsen, der er fra 2008, er kun foretaget blandt danske børn med leukæmi. Derfor vil der da også blive foretaget tilsvarende undersøgelser i i flere andre lande.

Det er undergrundens beskaffenhed, hvor du bor, der afgør radon-niveauet. Bor du i et område med klipper, morænegrus eller -ler i undergrunden, eller med meget smeltevandsgrus fra den seneste istid, vil der normalt være den højeste koncentration af radon i undergrunden. Men der kan også være meget radon i helt almindelig jord.

Dermed varierer radon-niveauet meget fra egn til egn. Det kan faktisk variere voldsomt inden for blot ganske få meter grundet lokale variationer i undergrunden.

Du er mest udsat, hvis du bor på Bornholm, Sjælland, i visse områder på Fyn eller et af de jyske områder, hvor gletcherkanten lå under den sidste istid. Du kan dog risikere forhøjede værdier af radon overalt i Danmark.
Du kan finde en oversigt over det gennemsnitlige radon-niveau i de danske kommuner her.