AGX Nordic kan foretage jordbunds- og materialeprøver for PFAS

Undersøgelse for PFAS

Gennem de senere år har PFAS vist sig at udgøre et væsentligt miljøproblem i Danmark. Det er således blevet klart, at PFAS-stoffer er udbredte i både naturen og miljøet.

AGX Nordic kan foretage jordbunds- og materialeprøver for PFAS. PFAS-stoffer anvendes i en lang række almindelige forbrugsprodukter og er desuden udbredte i både naturen og miljøet.

Grundet deres fedt-, snavs- og vandafvisende egenskaber, anvendes PFAS ofte i almindelige forbrugsprodukter. Bl.a. køkkengrej

Anvendes i mange forbrugsprodukter

PFAS betegner en række svært nedbrydelige stoffer, såkaldte perflourerede stoffer eller flourstoffer. Det er teknisk set alkylforbindelser (kulstofkæder), hvor flere brintatomer er erstattet af flouratomer.

De er særdeles overfladeaktive, da de er såvel hydrofobe (vandskyende) som oleofobe (fedt- og olieskyende). Ydermere er stofferne elektrisk isolerende samt har en meget en høj kemisk og termisk stabilitet.

Grundet disse egenskaber, ikke mindst deres fedt-, snavs- og vandafvisende egenskaber, anvendes PFAS ofte i almindelige forbrugsprodukter. Bl.a. køkkengrej, maling og regntøj.

Kan forøge risikoen for kræft

PFAS kaldes ofte for evighedskemikalier. Det skyldes, at de er meget lang tid om at nedbryde. De er ikke blot skadelige for miljøet, men også for vi mennesker.

PFAS-stofferne kan således ophobes i vores blod, lever og nyrer. Det kan bl.a. føre til såvel fosterskader som øget risiko for kræft.

Trods dette er PFAS ikke ulovligt, hvorfor det da også fortsat er at finde i mange almindelige produkter. Det er bl.a. i sko og tøj (hvor det avendes som imprægnering), kosmetik, teflonbelægninger på gryder og stegepander, klæbemidler og rengøringsmidler.

Også i meget papiremballage til fødevarer og bagepapir anvendes der PFAS-stoffer, ligesom det også kan findes i lak og maling.

Også i det skum, der siden 1990'erne er blevet anvendt til at bekæmpe flammer med af brandfolk, er der PFAS-stoffer

Et varmt emne

Også i det skum, der siden 1990’erne er blevet anvendt til at bekæmpe flammer med af brandfolk, er der PFAS-stoffer. Det har bl.a. ført til PFAS-forurening af flere øvelsesarealer.

I 2011 blev det dog forbudt at anvende PFOS, der er ét af de mange PFAS-stoffer, i skum til brandslukning. Men nu vil regeringen gå skriftet videre, selv om mængderne af PFAS-stoffer i brandslukningsskummet er under den tilladte grænseværdi.

I begyndelsen af 2023 meddelte den danske miljøminister således, at regeringen vil indføre et forbud mod alle PFAS-stoffer i det brandslukningsskum, der anvendes på øvelsespladser i Danmark. Tanken er, at forbuddet skal træde i kraft så hurtigt som muligt.

Der er fare for at PFAS kan sive ned i undergrunden og true drikkevandet

Udfordrer vores drikkevand

Det vurderes at omkring 15.000 steder i Danmark kan være forurenet med PFAS. Det betyder, at der er fare for at det kan sive ned i undergrunden og true drikkevandet.

Sammen med pesticider udgør PFAS-stoffer altså en reel udfordring for vores drikkevand. Der er således rester af pesticider i over halvdelen af alle aktive drikkevandsboringer i Danmark, mens enkelte vandværker i dag sender vand med rester af PFAS ud til forbrugerne.

Undgå PFAS i dit indeklima

Møbler, tøj og sko kan indeholde PFAS og derfor over tid afgive fluorstoffer. Det betyder, at de kan sætte sig i indeklimaet, hvor de kan blande sig med støv og nullermænd.

Derfor bør man gøre rent ofte, hvis man vil undgå PFAS. Sørg derfor for at lufte ud mindst to gange dagligt, tørre støv af og støvsuge ugentligt.

Det minimerer ikke kun PFAS i indeklimaet, men kan i det hele taget hjælpe til at eliminere uønsket kemi fra dit indeklima. Regelmæssig udluftning vil desuden hjælpe mod udfordringer med fugt og dermed, potentielt, skimmelsvamp.

Få foretaget undersøgelse for PFAS

Et besøg af en af vores indeklima-eksperter, der kan foretage undersøgelser for PFAS i jordbund og/eller materialer, koster fra 4.990 kroner. Prisen inkluderer én prøvetagning og efterfølgende analyse på laboratorium.

Ca. 14-21 dage (afhænger af den valgte type undersøgelse) efter undersøgelse og prøvetagning modtager du et skriftligt resultat. Resultatet sendes normalt via e-mail.

Skriv til os

Ring til os