AGX Nordic distribuerer dosimetre
Vores dosimetre er testede og validerede i forhold til danske og internationale krav. Laboratoriet følger naturligvis ISO/IEC 11665- og 17025-standarderne for radonmålinger i henhold til danske og internationale krav.
Som distributør tilbyder vi mange fordele. Bl.a.:
- Hurtig levering
- Favorable priser
- Hurtig og kompetent kundeservice
- Du kan have eget lager eller vi kan lagerføre for dig
- Få leveret resultater elektronisk til din virksomhed, eller vi kan stå for at sende direkte til Jeres kunder
- Log ind på vores kundeportal, så du hele tiden kan se status, resultater osv. (gælder kun storkunder)
Dropshipping
Du skal blot sælge, så står vi for alt andet. Det vil sige, at du videreformidler ordrerne til os, så står vi for forsendelse af målebokse til dine kunder, analyse og at sende resultaterne til dine kunder, når analysen er foretaget.
Meget præcise
Måleboksene, der er blandt de mest præcise på markedet, er små “beholdere” lavet af elektrisk ledende plast. Inde i hver måleboks er der et stykke strålingsfølsomt plast, der minder meget om det plast, de fleste brilleglas i dag laves af.
Selve den sorte plastboks består af en top og en bund. Når de to dele sættes sammen, efterlades der en meget smal sprække. Sprækken er så smal, at kun de bittesmå atomer i radongassen kan trænge igennem.
Når atomerne fra radongassen er kommet ind i dosimetret, begynder de at henfalde. Udover at danne alfapartikler, danner henfaldet også de farlige radondøtre. Disse henfalder ligeledes og danner yderligere alfapartikler.
Når alfapartiklerne fra det henfaldende radon og radondøtre rammer det strålingsfølsomme plast, bliver plasten beskadiget på en helt særlig måde. Disse skader, eller spor, på den strålingsfølsomme plast kan laboratoriet analysere, så det bliver muligt at beregne mængden af radon, dosimetret har været udsat for.
Videresælg test for skimmelsvamp
Der kan testes for skimmelsvamp på mange forskellige måder, og vi har hele viften af muligheder i vores sortiment. De forskellige test har forskellige fordele og ulemper, men da vi har det komplette udvalg, kan vi være 100% objektive i forhold til rådgivning, distribution og undersøgelser.
Vi har eget laboratorium til at analysere lufttest og Mycometer-test for skimmelsvamp. Ligeledes kan vi analysere for bakterier og vira. Det giver os mulighed for at kunne distribuere disse produkter til Danmarks laveste priser.
Vi har også lave priser på alle vores andre “gør-det-selv” test for skimmelsvamp, da vi gennem indkøb i store partier kan forhandle os til de bedste priser. Vi er derfor også leverandør til en lang række virksomheder i Danmark.


