Sikring mod radon

Bygninger fungerer som støvsugere for radon

Radon kan trænge ind i en bygning fra jorden, fordi der ofte er et lavere lufttryk indendørs end i undergrunden. Denne trykforskel indikerer, at bygningen suger radonholdig jordluft op gennem sprækker og utætheder i fundament, gulvkonstruktioner og gennemføringer.

Forhøjede radonniveauer ses derfor ofte i rum, der ligger direkte mod jorden, som kældre og stueetager i boliger uden krybekælder. Når radon først er trængt ind i bygningen, kan gassen sprede sig videre op i boligen via luftstrømme.

Indendørs henfalder radon til radioaktive partikler, som kan sætte sig i lungerne ved indånding. Almindelig udluftning er desværre ikke altid tilstrækkelig til at reducere radonniveauet effektivt.

Korrekt radonsikring

Radonsikring adskiller sig fra andre former for sanering, fordi det ikke er tilstrækkeligt blot at fjerne den radon, der er til stede her og nu. Radon dannes løbende i undergrunden, og løsningen skal derfor sikre, at gassen kontinuerligt hindres i at trænge ind i bygningen eller effektivt fjernes, når den gør.

For at vælge den rigtige løsning er det afgørende at fastslå, hvor radon kommer fra. Radon i bygninger kan stamme fra:

Jorden under bygningen
Byggematerialer
Drikkevand

I nogle tilfælde er én enkelt foranstaltning tilstrækkelig, mens det i andre tilfælde er nødvendigt at kombinere flere løsninger for at opnå et tilfredsstillende resultat.

Sikring mod radon fra jorden

Hvis en radonmåling viser, at den primære kilde til radon er jorden under bygningen, findes der flere effektive metoder til at reducere radonniveauet.

Tætning af konstruktionen

I mindre komplekse tilfælde kan tætning af revner og utætheder være en effektiv løsning. Det kan eksempelvis være:

Tætning omkring rørgennemføringer
Tætning ved afløbs- og rensebrønde
Lukning af revner i gulve og vægge under terræn

Tætningen kan dog sjældent stå alene, da tryk- og temperaturforskelle ofte medfører, at radonholdig luft fortsat suges ind i bygningen gennem selv meget små utætheder.

Radonspærre i gulvkonstruktionen

I forbindelse med nybyggeri eller større renoveringer kan der etableres en radonspærre i gulvkonstruktionen. En radonspærre består typisk af en lufttæt membran, som forhindrer radonholdig jordluft i at trænge op i bygningen.

Radonspærre er en effektiv forebyggende løsning og indgår som et krav i bygningsreglementet ved opførelse af nye bygninger.

Radonsug

Et radonsug er en særdeles effektiv løsning ved forhøjede radonniveauer fra jorden. Systemet installeres typisk i kælder, stueetage, krybekælder eller udenfor bygningen og reducerer lufttrykket under gulvkonstruktionen.

Ved at skabe et undertryk under bygningen forhindres radonholdig jordluft i at trænge op i boligen. Installationen tager som regel én arbejdsdag og giver ofte markante og stabile reduktioner i radonniveauet.

Radonbrønd

En radonbrønd installeres udenfor bygningen og sænker lufttrykket i en større mængde jord omkring huset. Denne løsning er særligt velegnet i områder med luftgennemtrængelig jord, som eksempelvis grus eller sand.

En radonbrønd kan i nogle tilfælde anvendes til flere boliger, f.eks. i rækkehusbebyggelser. Selve installationen tager typisk 1-2 dage, og kun udblæsningen vil være synlig over terræn.

Sikring mod radon fra byggematerialer

I visse bygninger stammer radon primært fra byggematerialer, eksempelvis blå beton. I disse tilfælde fokuserer sikringen mod radon på at forbedre luftskiftet i bygningen.

Dette kan ske ved:

Mekanisk udsugning
Mekanisk ventilation med indblæsning
Ventilation med varmegenvinding (FTX-anlæg)

Mekanisk udsugning er ofte en billig løsning, men kan give et større varmetab. Ventilationsanlæg med varmegenvinding er derimod meget effektive til radonsikring og sikrer samtidig et stabilt og behageligt indeklima med minimal energiforbrug.

Sikring mod radon i drikkevand

Radon kan også forekomme i drikkevand, særligt fra borede brønde. Der findes flere metoder til at reducere radon i vand, afhængigt af koncentrationen:

Luftning af vandet: Ved hjælp af en radonudskiller blandes vandet med luft, så radon frigives til luften. For høj effektivitet kan det være nødvendigt med gentagen luftning eller stor luftmængde. Regelmæssig vedligeholdelse er vigtig for anlæggets funktion.

Kulfilteret vandrensning: Ved denne metode passerer vandet gennem et kulfilter, som binder radon. Kulfilteret skal have tilstrækkelig kapacitet og udskiftes jævnligt. Metoden anbefales ikke ved meget høje radonniveauer over 2.000 Bq/l, og anlægget bør placeres i et rum med begrænset ophold.

Omvendt osmose og lagring: Radon kan også reduceres ved omvendt osmose eller ved at lagre vandet over tid, da radon henfalder naturligt. For en reduktion på omkring 90 procent kræves typisk cirka 13 dages lagring. Lang tids lagring kan dog medføre risiko for bakterievækst og bør vurderes nøje.

Find den rette løsning til din bygning

Der findes ikke én universel løsning på radonproblemer. Den mest effektive sikring mod radon afhænger af bygningens konstruktion, hvor radonen trænger ind, og det målte radonniveau.

En radonmåling er derfor altid første skridt. Ved hjælp af radonmålere kan radonniveauet dokumenteres og danne grundlag for valg af den rette løsning.

Uanset om der er behov for tætning, ventilation, radonsug, radonbrønd, vandbehandling eller løbende overvågning med radonmålere, hjælper vi gerne med at finde den løsning, der passer bedst til din bolig eller virksomhed.

Håndværkerfradrag 2026

I 2026 kan du benytte håndværkerfradraget og få fradrag for arbejdsløn ved udvalgte boligforbedringer. To voksne i husstanden kan samlet få op til 18.000 kr. i fradrag, svarende til 9.000 kr. pr. person, når arbejdet udføres af en momsregistreret virksomhed og opfylder Skattestyrelsens krav.