VOC'er kan være kræftfremkaldende og er mere almindelige, end de fleste forestiller sig. Vi kan teste og give et øjebliksbillede af TVOC i din bolig eller virksomhed

VOC-undersøgelse

VOC står for Volatile Organic Compounds, hvilket på dansk bliver til “flygtige organiske forbindelser”. Begrebet dækker over en lang række fordampede kemikalier (organiske forbindelser).

Vi kan måle det totale billede, TVOC, hvor alle de forskellige, organiske forbindelser samles under ét. Vi benytter ét eller flere elektroniske måleapparater til at fastslå mængden af TVOC. Vi har også mulighed for at tage luftprøver, der efterfølgende kan analyseres på laboratorium.

Mange VOC-stoffer, bl.a. benzen, er kræftfremkaldende. Der gøres derfor meget, både herhjemme og internationalt, for at begrænse udslip af VOC. Det har bl.a. udmøntet sig i krav om katalysatorer på biler

VOC’er kan være kræftfremkaldende

Mange VOC-stoffer, bl.a. benzen, er kræftfremkaldende. Der gøres derfor meget, både herhjemme og internationalt, for at begrænse udslip af VOC. Det har bl.a. udmøntet sig i krav om katalysatorer på biler.

Der er såvel naturlige kilder, bl.a. afdampning af såkaldte terpener fra planter, som menneskeskabte, f.eks. ufuldstændig forbrænding af benzin og dieselolie fra bl.a. køretøjer, til dannelsen af VOC’er.

VOC fordamper nemt

Et kendetegn ved flygtige organiske forbindelser er, at de let fordamper ved stuetemperatur og normaltryk. Det skyldes at deres såkaldte kogepunkt er så lavt, at VOC-molekyler fordamper fra stoffets væske- eller faststoffase og blandes med den omgivende luft (flygtighed).

Et godt eksempel er stoffet formaldehyd, der fordamper fra bl.a. maling og frigøres fra materialer som kvarts. Det har nemlig et kogepunkt på blot -19 °C. Her kan du blive klogere på formaldehyd.

I EU defineres VOC’er som “enhver organisk forbindelse som har et kogepunkt på mindre eller lig med 250 °C målt ved normaltryk”. Normaltryk er det gennemsnitlige lufttryk af jordens atmosfære ved havets overflade, og regnes normalt for at være 1 bar (100 kPa).

De ting, vi foretager os indendørs, bidrager til afgivelsen af VOC'er i indeklimaet. F.eks. hvis der ryges indenfor

Forekomster

Byggematerialer og møbler afgiver VOC’er, ligesom overfladebehandling af gulve, vægge og lofter kan bidrage. Afgivelsen af stofferne er højere, når temperatur og luftfugtighed øges. Til gengæld falder niveauerne normalt inden for nogle måneder.

De ting, vi foretager os indendørs, bidrager desuden til afgivelsen af VOC’er i indeklimaet. F.eks. hvis der ryges indenfor eller der benyttes rengøringsmidler og kosmetik. Også madlavning bidrager. Alle kan de føre til høje niveauer af enkelte flygtige stoffer.

Men også udeluften kan bidrage til mængden af VOC’er. Her spiller særligt trafikforurening ind.

Kan give luftvejslidelser

Sammen med kvælstofoxider (NOx) danner VOC’er smog, der kan skade både vegetation og materialer. Koncentrationen kan blive så høj, at det kan føre til luftvejslidelser hos mennesker.

Normalt er VOC’er dog ikke akut-giftige. Da VOC-koncentrationerne typisk er lave, vil symptomer derfor oftest også være lang tid om at vise sig, ligesom det gør det noget besværligt at forske i VOC’er og deres indvirkning. Ydermere er VOC’er med til at nedbryde jordens ozonlag. Det skyldes fotokemiske reaktioner i stratosfæren.

Ifølge Patienthåndbogen på Sundhed.dk udgør VOC’er i indeklimaet under normale forhold ikke en sundhedsrisiko, hverken enkeltvis eller samlet. Dertil er niveauerne af de enkelte stoffer ganske enkelt langt under de niveauer, hvor der i andre sammenhænge ses helbredseffekter. Det nævnes dog, at enkelte VOC’er eller kombinationer af flere kan bidrage til gener.

Med indeklima-monitoren Wave Plus kan du selv overvåge mængden af VOC i dit indeklima

Hold selv øje med VOC-niveauet

Vores digitale formaldehyd/TVOC-måler kan give dig et billede af niveauet af TVOC (Total Volatile Organic Compounds eller samlede flygtige organiske forbindelser), der oftest optræder i dampfom i indeluften. Niveauet bør ikke overstige 3 mg/m³. Takket være en avanceret, elektrokemisk sensor, er apparatet meget præcist.

Desuden kan den elektroniske måler nemt og hurtigt fastslå koncentrationen af formaldehyd i luften. Du kan derfor hurtigt se, om niveauet er under eller over den anbefalede grænseværdi på 0,1 mg/m³.

Også med indeklima-monitoren Wave Plus kan du selv overvåge mængden af VOC i dit indeklima. Desuden holder apparatet samtidig øje med radonniveau og mange andre ting i indeklimaet, der kan påvirke dig og dit velvære.

Vi kan teste for TVOC i din bolig eller virksomhed

Nyere undersøgelser, bl.a. fra Teknologisk Institut, har dog påvist, at elektroniske målinger ikke kan stå alene, hvis resultaterne nærmer sig grænseværdierne. Derfor suppleres vores elektroniske målinger ofte med en luftprøve, der efterfølgende analyseres (typisk via den såkaldte ORSA-teknik) på et akkrediteret laboratorium.

Besøg af en bygningsingeniør med speciale i indeklima koster fra 3.200 kroner (evt. plus tillæg for kørsel). Prisen omfatter elektronisk øjebliksmåling af TVOC, CO₂, relativ luftfugtighed og temperatur. Luftprøve til analyse på laboratorium koster 2.990 kroner. Alle vores priser er inkl. moms.

Skriftligt resultat af undersøgelsen modtages ca. 14 dage efter besøget via e-mail.

Skriv til os

Ring til os