Elektroniske radonmålere er præcise og kan benyttes igen og igen
Du kan finde elektroniske radonmålere i mange forskellige udgaver og i forskellige prisniveauer. Priserne starter fra under 1.500 kroner og kan nå op omkring 50.000 kroner for de dyreste udgaver.
Elektroniske radonmålere er generelt yderst nemme at tage i brug og betjene. Oftest kan du også nemt selv aflæse det målte radonniveau direkte på måleapparatet. Alternativt kan aflæsningen ske via f.eks. en mobiltelefon eller tablet.
Nemme at kontrollere
Selv de billigste, elektroniske radonmålere er normalt godt kalibrerede fra fabrikkens side. Det anbefales dog at de dyreste, elektroniske målere kalibreres mindst én gang årligt. Efter nogle års brug kan de nemlig begynde at vise for høje resultater, da henfaldet fra radon lejrer sig i apparatets målekammer.
Skulle du være i tvivl om en elektronisk radonmåler viser det korrekte resultat, kan du heldigvis nemt selv tjekke det. Det er blot at foretage en udendørs kontrolmåling. Det skal nemlig give et resultat på omkring 5 Bq/m³.
Flere fordele ved en elektronisk radonmåler
En elektronisk radonmåler kan ofte vise måleresultatet på flere måder. Ikke kun som et samlet gennemsnit for måleperioden, men også f.eks. dag for dag. På den måde er det nemt at følge med i forandringer i radonniveauet.
Desuden er elektroniske målere velegnede til at lokalisere, hvor radon trænger ind i boligen. Netop fordi apparatet nemt kan flyttes rundt eller, ved hjælp af en simpel afskærmning eller afdækning, måle i et meget specifikt område, f.eks. ved dørtrin, rørgennemføringer osv.
Indtil videre har Sundhedsstyrelsen ikke undersøgt elektroniske radonmålere. Derfor anbefaler de at der anvendes lukkede dosimetre (radon-målebokse) fra akkrediterede laboratorier.
Vi har dog rigtig gode erfaringer med elektroniske radonmålere, f.eks. apparaterne Corentium Home og Airthings Wave Plus. De giver alle en målesikkerhed på niveau med eller bedre end passive målere (dosimetre). Disse elektroniske måleapparater er desuden alle godkendte af akkrediterede laboratorier.
Målenøjagtighed med en digital radonmåler
Nøjagtigheden på elektroniske radonmålere tjekkes ved at placere måleapparaterne i et laboratorium med en i forvejen kendt radonkoncentration. Resultaterne sammenlignes så med resultaterne fra professionelle reference-måleinstrumenter.
Disse test, der udføres på anerkendte laboratorier rundt omkring i verden, viser at de elektroniske radonmålere har en målenøjagtighed på omkring 5%. Resultaterne har altså været inden for ±5% af resultaterne fra reference-målerne.
I sidste ende spiller radonniveauet og måleperioden også ind på nøjagtigheden af resultatet. For ganske som med radon-målebokse gælder det at jo højere radonniveauet er og jo længere måleperioden er, jo mere nøjagtigt er resultatet. Læs mere om usikkerhed ved måling af radon.
Bortset fra helt specielle (og oftest meget dyre) radonmålere, der er så præcise at de anvendes som referencer i radonlaboratorier verden over, fungerer de fleste stort set efter samme princip. Vi har derfor taget udgangspunkt i vores mest populære elektroniske model, Corentium Home (ofte også kaldt Canary).
Radongassen trænger ind i et særligt målekammer inde i apparatet. Når gassen henfalder i målekammeret, afgives der energirige alfapartikler som rammer en fotodiode (lysfølsom halvleder).
Når fotodioden rammes af en alfapartikel, dannes der en lille smule strøm. Dette signal behandles derpå, sammen med information om hvornår fotodioden er blevet ramt, i apparatets indbyggede computer, der så udregner radonkoncentrationen på dagligt, ugentligt og årligt basis.
Beregningerne er ganske komplekse. F.eks. danner henfaldende radon såkaldte radondøtre, bl.a. polonium-218 og polonium-214, der også er radioaktive, men som ikke skal indgå i resultatet. Avancerede beregninger omgår dog disse mulige fejlkilder.
For Canary-måleapparatets vedkommende lader det sig alt sammen gøre, uden at de elektroniske kredsløb bruger mere end nogle få mikrowatt energi. Dermed kan en Corentium Home måle radon i op til tre år på tre AAA-batterier.
En Corentium Home kalibrerer løbende sig selv. Første kalibrering, der typisk tager 24 timer, begynder allerede kort efter batterierne er sat i. Når den elektroniske radonmåler har været tændt nogle dage, har den “lært” omgivelserne at kende, hvorfor målenøjagtigheden altså forbedres løbende.
Derfor vil resultatet være mere nøjagtigt, når apparatet har kørt nogle uger, frem for blot nogle få dage. Det skyldes at radonmåleren påvirkes af bl.a. aerosoler og sporgasser i luften indendørs.
Niveauet af aerosoler og sporgasser er dog oftest stabilt i den enkelte bolig, med kun små ændringer over tid. Derfor kan måleapparatet tilpasse sig sine omgivelser.
FAQ om digital radonmåling
En digital radonmåler kan give et hurtigt billede af radonniveauet og kan bruges igen og igen.
Ved korte måleperioder kan en elektronisk radonmåler desuden ofte give en højere nøjagtighed end et dosimeter.
Mange elektroniske radonmålere kan aflæses direkte på selve apparatet.
På nogle modeller kan måleresultaterne også aflæses via f.eks. en mobiltelefon eller tablet.
Elektroniske radonmålere er normalt godt kalibrerede fra fabrikkens side.
For de dyrere elektroniske målere anbefales det dog, at de kalibreres mindst én gang om året.
Ja. Hvis du er i tvivl om resultatet, kan du foretage en udendørs kontrolmåling.
Under normale forhold bør målingen ligge omkring 5 Bq/m³.
Ja. En elektronisk radonmåler kan flyttes rundt og bruges til at måle i meget specifikke områder.
Det kan f.eks. være ved dørtrin, rørgennemføringer eller andre steder, hvor der er mistanke om, at radon trænger ind i boligen.
Både radonniveauet og måleperiodens længde har betydning for nøjagtigheden.
Jo højere radonniveauet er, og jo længere måleperioden er, desto mere nøjagtigt bliver resultatet. Du kan læse mere om usikkerhed ved måling af radon.







