
Hvad er håndværkerfradraget?
Håndværkerfradraget er et skattefradrag, som giver dig mulighed for at trække arbejdslønnen fra i skat, når du får udført godkendt håndværksarbejde i din helårs- eller fritidsbolig. Fradraget gælder udelukkende arbejdsløn – materialer er ikke fradragsberettigede – og har en skatteværdi på cirka 26% af arbejdslønnen.
I 2026 er der særligt fokus på grønne og energiforbedrende løsninger. Herunder tiltag, der bidrager til et bedre indeklima.
Sådan indberetter du håndværkerfradraget – trin for trin
Når arbejdet er udført og betalt, kan du selv indberette fradraget via TastSelv. Her er guiden:
Trin 1: Gå til TastSelv
- Besøg skat.dk/tastselv
- Log ind med dit MitID
Trin 2: Vælg det rette menupunkt
- Hvis du vil oplyse fradraget i løbet af året: vælg Forskudsopgørelse
- Hvis arbejdet er udført og betalt: vælg Årsopgørelse for 2026
Trin 3: Indtast dine oplysninger
- Klik på “Håndværkerfradrag og servicefradrag“
- Udfyld felterne med:
- CVR-nummer på virksomheden
- Adresse, hvor arbejdet er udført
- Arbejdstype (f.eks. radonsikring, ventilation)
- Dato for betaling
- Beløb, der dækker arbejdslønnen (ekskl. materialer)
Trin 4: Gem og send
- Tjek oplysningerne
- Klik på “Gem“, og derefter “send” eller “beregn“
Husk dokumentation
Gem faktura og betalingsoplysninger. Skattestyrelsen kan kræve dokumentation.
Fristen for indberetning er 28. februar 2027, hvis arbejdet er udført i 2026.
FAQ om håndværkerfradrag
Håndværkerfradraget gælder arbejdsløn ved godkendt håndværksarbejde i helårs- eller fritidsboligen.
Materialer er ikke fradragsberettigede.
Ja. Arbejdsløn i forbindelse med godkendte løsninger til radonsikring kan være omfattet af håndværkerfradraget.
Det kan eksempelvis være etablering af radonsug eller anden radonsikring.
Ja. Arbejdsløn i forbindelse med professionel installation af godkendte ventilationsløsninger kan være omfattet af håndværkerfradraget.
Du kan se vores ventilationsløsninger her.
Du skal bl.a. være fyldt 18 år, være skattepligtig i Danmark og kunne dokumentere betalingen elektronisk.
Derudover skal du have en faktura fra en momsregistreret virksomhed, og arbejdet skal være udført og betalt inden den gældende frist.
Håndværkerfradraget indberettes via TastSelv.
Her skal du bl.a. oplyse virksomhedens CVR-nummer, adressen hvor arbejdet er udført, arbejdstype, betalingsdato og den del af beløbet, der vedrører arbejdsløn. Husk også at gemme faktura og betalingsoplysninger som dokumentation.