Radon er et grundstof med den kemiske betegnelse Rn. Stoffet, der er en såkaldt ædelgas, er nr. 86 i det periodiske system

Radon grænseværdier

Grænse- og vejledende værdier for radon er fastsat i samarbejde mellem relevante myndigheder. Her kan du læse om gældende grænseværdier for radon i blandt andet indendørs luft, drikkevand og på arbejdspladser i Danmark.

Store forskelle i radonniveauer

Der kan være store forskelle i radonniveauer fra grund til grund og fra område til område. Jordbundsforhold som klippegrund, sten og moræneler øger risikoen for forhøjede radonkoncentrationer i boliger.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at omkring 350.000 enfamiliehuse i Danmark har radonniveauer over 100 Bq/m³, mens cirka 65.000 boliger ligger over 200 Bq/m³.

Har du for meget radon i boligen, kan radonniveauet kun fastslås ved brug af radonmålere.

I Danmark stiller bygningsreglementet krav om, at nye bygninger radonsikres, så radonniveauet så vidt muligt holdes under 100 Bq/m³

Grænseværdi for radon i boligen

Radonkoncentrationen i indeluften angives i becquerel pr. kubikmeter (Bq/m³).

I Danmark stiller bygningsreglementet krav om, at nye bygninger radonsikres, så radonniveauet så vidt muligt holdes under 100 Bq/m³. For eksisterende boliger anbefaler Sundhedsstyrelsen, at radonniveauet holdes så lavt som muligt og helst under 100 Bq/m³.

Undersøgelser har vist, at mange tilfælde af radonrelateret lungekræft er opstået i boliger med radonniveauer mellem 100 og 200 Bq/m³. Derfor anbefaler både danske sundhedsmyndigheder og WHO, at radonniveauet i boliger ikke overstiger 100 Bq/m³.

Hvis radonniveauet ligger mellem 100 og 200 Bq/m³, kan det ofte reduceres med enkle tiltag som forbedret ventilation eller tætning af utætheder.

Ved radonniveauer over 200 Bq/m³ bør der iværksættes mere effektive løsninger, og ved meget høje niveauer kan det være nødvendigt med flere tiltag og løbende kontrolmålinger.

I Danmark gælder der siden 2018 en grænseværdi på 1000 Bq/l for radon i drikkevand

Grænseværdi for radon i drikkevand

I Danmark gælder der siden 2018 en grænseværdi på 1000 Bq/l for radon i drikkevand. Denne grænseværdi er fastsat af Fødevarestyrelsen.

Overskrides grænseværdien, kan radon i drikkevand udgøre en sundhedsrisiko. Forhøjede radonniveauer i vand kan desuden bidrage til øget radon i indeluften, særligt når vandet anvendes i husholdningen.

Grænseværdi for radon på arbejdspladsen

Grænseværdierne for radon på arbejdspladser afhænger af arbejdets art og placering. Der skelnes mellem arbejde over jord, arbejde under jord i færdige rum samt tungt underjordisk arbejde. Det er vigtigt at kende de præcise regler:

  • Arbejde over jord
    0,36 × 10⁶ Bq h/m³ pr. år: Maksimal årlig radoneksponering for en person svarende til cirka 200 Bq/m³ ved en arbejdstid på 1.800 timer over jord.
  • Arbejde under jord i færdige bjergrum
    0,72 × 10⁶ Bq h/m³ pr. år: Maksimal årlig radoneksponering for underjordisk arbejde i færdige bjergrum, svarende til ca. 400 Bq/m³ ved 1.800 timers arbejde.
  • Tungt underjordisk arbejde
    2,1 × 10⁶ Bq h/m³ pr. år: Maksimal årlig radoneksponering ved tungt underjordisk arbejde som minedrift og anlægsarbejde, svarende til ca. 1.300 Bq/m³ ved 1.600 timers arbejde.

Regulering og forskrifter: Disse værdier reguleres ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse (AFS 2015:7), tilgængelige på strålesikkerhedsstyrelsens websted.

Grænseværdier for radon er bindende

Overskrides grænseværdierne, er den ansvarlige for bygningen, arbejdspladsen eller drikkevandet forpligtet til at iværksætte nødvendige tiltag.

Radonniveauer over referenceniveauet anses som uacceptable og skal reduceres. Radon i indendørs luft skal holdes så lavt som muligt inden for rimelige og praktisk gennemførlige rammer.

Radon trænger primært ind i bygninger fra jorden gennem revner og utætheder i fundamentet. Når radon indåndes, afgiver gassen radioaktiv stråling i lungerne

Hvorfor er radon farligt?

Radon trænger primært ind i bygninger fra jorden gennem revner og utætheder i fundamentet. Når radon indåndes, afgiver gassen radioaktiv stråling i lungerne.

Radon henfalder hurtigt til andre radioaktive stoffer, blandt andet polonium. Disse stoffer kan binde sig til støvpartikler, som indåndes og sætter sig i lungevævet, hvor de kan afgive stråling over længere tid og øge risikoen for kræft. Derudover følger der en række af symptomer på radon.

Er det farligt at overskride radongrænsen

Radon er den næststørste årsag til lungekræft efter rygning. Studier viser, at risikoen for lungekræft stiger med ca. 16 procent for hver 100 Bq/m³, man udsættes for over længere tid.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at radon bidrager til omkring 300 lungekræfttilfælde årligt i Danmark. Risikoen er særligt høj for rygere, da kombinationen af tobaksrøg og radon markant øger risikoen for sygdom.

Høje radonniveauer defineres typisk som værdier over 400 Bq/m³, men sundhedsrisici forekommer også ved lavere niveauer. Hvis radonniveauet i danske boliger generelt sænkes fra 200 til 100 Bq/m³, vil det på længere sigt kunne forebygge et betydeligt antal lungekræfttilfælde årligt.

Derfor anbefales det altid at holde radonniveauet så lavt som muligt, og helst under 100 Bq/m³, i både boliger og på arbejdspladser.

Skriv til os

Ring til os