
Store udsving
Hvis du har et forhøjet niveau af radon i din bolig (over 100 Bq/m³), bør du reducere indholdet af radon i indeluften. Det kan grundlæggende gøres på fire forskellige måder:
- Ved at gøre gulvkonstruktionen lufttæt mod jorden med en radonmembran
- Ved at øge ventilationen i boligen (radonventilation)
- Ved at reducere undertrykket i boligen
- Ved at etablere radonsug under gulvkonstruktionen
Er gulvkonstruktionen i boligen allerede tætnet korrekt, er det kun sjældent nødvendigt med yderligere tiltag her. I dag er det da også et lovkrav, at gulvkonstruktionen i nybyggeri skal være lufttæt (og dermed radontæt). En lufttæt gulvkonstruktion hjælper desuden med at forebygge fugtproblemer i din bolig.
Gode råd
Her er en række gode råd, du selv kan udføre. Flere af rådene er også værd at læse og følge, selv hvis du har en nyopført bolig:
Har du krybekælder, skal du sikre dig, at der er god ventilation i den. Det sikrer et ekstra lag, ren luft som værn mod radon fra undergrunden.
Hvis du har kælder i din bolig, bør du sikre dig, at der ikke er utætheder (f.eks. revner og sprækker) i kældergulv eller -vægge. Sørg også for at tjekke rørgennemføringer, afløb osv. for eventuelle utætheder.
Du skal sikre dig, at døre mellem en eventuel kælder og stueetage kan lukke helt tæt. Det er vigtigt, at disse døre er lufttætte, da radon kan trænge op og ind gennem selv de mindste sprækker. Du skal dog være opmærksom på, at hvis der så ikke er luftcirkulation i kælderen, kan det give problemer med fugt og skimmelsvamp.
Er din bolig bygget direkte på terræn (gulvet i stueetagen ligger lige oven på jordlaget), kan det være meget svært at undersøge gulvkonstruktion, rørgennemføringer osv. for eventuelle utætheder. Men skal du f.eks. have skiftet gulv eller foretage lignende renovering, er det oplagt at gennemgå konstruktionen grundigt ved samme lejlighed.
Har du synlig fugt, duggede ruder osv., er det ofte et tegn på dårlig udluftning i din bolig. Sørg for bedre udluftning. Manglende udluftning kan nemlig være med til at øge mængden af radon i indeluften. Hyppig udluftning hjælper med at fortynde eventuelt indhold af radon i luften. Desuden hjælper regelmæssig udluftning på det generelle indeklima.
Få evt. installeret friskluftventiler i vægge og/eller vinduer, eller få installeret et genveksanlæg. Begge dele kan hjælpe med at sikre et tilpas luftskifte i din bolig, så radonholdig luft bliver fortyndet.
Er koncentrationen af radon i din bolig meget høj (over 200 Bq/m³), bør du overveje egentlig radonsikring. Der er mange former for radonsikring.
FAQ om at reducere radon i boligen
Det første og vigtigste skridt er at få foretaget en radonmåling i boligen.
Når du kender radonniveauet, kan du bedre vurdere, om der er behov for radonreducerende tiltag, og hvor omfattende de bør være.
Hvis radonniveauet i boligen er over 100 Bq/m³, bør du reducere indholdet af radon i indeluften.
Er koncentrationen meget høj, over 200 Bq/m³, bør du overveje egentlig radonsikring.
Radon kan grundlæggende reduceres på fire måder: ved at tætne gulvkonstruktionen mod jorden, øge ventilationen, reducere undertrykket i boligen eller etablere radonsug under gulvkonstruktionen.
Bedre radonventilation kan hjælpe med at fortynde den radonholdige luft i boligen.
Nej. Hvis gulvkonstruktionen allerede er korrekt tætnet, er yderligere tiltag her kun sjældent nødvendige.
I nybyggeri er det et lovkrav, at gulvkonstruktionen er lufttæt og dermed radontæt. En tæt gulvkonstruktion kan samtidig være med til at forebygge fugtproblemer.






