
Nemt og billigt at måle radon med et dosimeter
Det er enkelt, effektivt og, ikke mindst, billigt, at måle niveauet af radon med en radon-måleboks. Sundhedsstyrelsen anbefaler at der anvendes lukkede dosimetre til radonmåling. Det er dog også muligt at måle radon med en elektronisk radonmåler.
Det lukkede dosimeter indeholder et specielt stykke plast, sporplasten, hvor de radioaktive partikler i radon kan efterlade spor. Ved at lade sporplasten blive udsat for partikler over en periode (typisk mindst to måneder eller mere), kan en særlig analyse efterfølgende bestemme mængden af radon på målestedet.

Benyt altid mindst to målebokse
Radonmålinger med dosimeter skal gøres på den korrekte måde, så du får det mest nøjagtige billede af radonniveauet. Det betyder at du altid bør måle med mindst to radon-målebokse, der er placeret på forskellige målesteder. Altså forskellige rum/etager.
Her bør det ene rum være et soveværelse. Det andet bør være et rum, hvor du ofte opholder dig i boligen. F.eks. en stue eller lignende opholdsrum. Radon-måleboksene kan dog være placeret i samme rum, hvis der kun er et opholdsrum.
Desuden skal der måles med mindst ét dosimeter på hver etage, hvis der er flere etager i boligen. Indrettede rum i kældre, f.eks. tv-stue eller hjemmekontor, skal altid måles. Der skal til gengæld ikke måles i vådrum (badeværelser, fyrrum, vaskerum mv.).
For at få det bedste og mest nøjagtige måleresultat med en radon-måleboks, skal den placeres korrekt på målestedet. Ideelt set bør dosimetret placeres midt i lokalet, men det er kun sjældent praktisk muligt. Derfor kan du i stedet følge disse enkle retningslinjer for placeringen: Mindst 25 cm fra væg, gulv og luft. Ligeledes skal måleboksen placeres mindst 1,5 meter fra nærmeste varmekilde, vindue, yderdør og ventilationsåbning.
Et moderne dosimeter (radon-måleboks) er en lille “beholder” lavet af elektrisk ledende plast. Inde i måleboksen er der et stykke strålingsfølsomt plast. Det særlige plaststykke minder i øvrigt meget om materialet moderne brilleglas er lavet af.
Selve den sorte plastboks består af en top og en bund. Når de to dele sættes sammen, efterlades der en meget smal sprække, hvor kun de bittesmå partikler i radongassen kan trænge igennem.
Inde i dosimetret begynder radongas-partiklerne at henfalde. Udover at danne alfapartikler, danner henfaldet også de farlige radondøtre, der ligeledes henfalder og danner yderligere alfapartikler.
Når alfapartiklerne rammer det strålingsfølsomme plast, bliver plasten beskadiget på en helt særlig måde. Disse skader, eller spor, kaldes teknisk for “tracks”.
På laboratoriet pilles det strålingsfølsomme plaststykke ud af måleboksen. Dermed kan skaderne på plaststykket, de såkaldte tracks, analyseres. Ud fra analysen kan mængden af radon, radon-måleboksen har været udsat for, beregnes.
Mange kalder ofte det strålingsfølsomme plast i et dosimeter for sporfilm. Det skyldes at der før i tiden rent faktisk blev anvendt en filmstrimmel (meget lig den, der tidligere blev anvendt i kameraer) inde i dosimetret.
Her lavede henfaldet fra radon og radondøtrene fysiske huller i filmstykket. Radonlaboratorierne kunne så fastslå radonniveauet ved at tælle hullerne i sporfilmen.
FAQ om radonmåling med dosimeter
Et dosimeter er en lille radon-måleboks, der bruges til passiv måling af radon.
Inde i dosimetret sidder et særligt stykke plast, hvor radioaktive partikler fra radon efterlader spor. Efter måleperioden analyseres plasten, så radonniveauet på målestedet kan bestemmes.
En almindelig måling med dosimeter foretages typisk over mindst to måneder eller mere.
Det giver et mere nøjagtigt billede af radonniveauet end en kortere måling.
Ja. Det er muligt at måle over et kortere tidsrum, dog mindst 10 dage.
Nøjagtigheden bliver lavere på grund af de daglige udsving i radonniveauet, men målingen kan stadig give en indikation af niveauet. Læs mere om usikkerhed ved radonmåling.
Du bør altid måle med mindst to radon-målebokse, som placeres på forskellige målesteder.
Hvis boligen har flere etager, skal der desuden måles med mindst ét dosimeter på hver etage.
Det ene dosimeter bør placeres i et soveværelse, mens det andet bør placeres i et rum, hvor du ofte opholder dig, f.eks. en stue.
Indrettede rum i kælderen, som f.eks. tv-stue eller hjemmekontor, skal også måles. Der skal derimod ikke måles i vådrum som badeværelse, fyrrum eller vaskerum.
Dosimetret bør ideelt placeres midt i lokalet, men det er sjældent praktisk muligt.
Placér derfor måleboksen mindst 25 cm fra væg, gulv og luft samt mindst 1,5 meter fra nærmeste varmekilde, vindue, yderdør og ventilationsåbning.


